At være god nok, uden uddannelse

I en alder af 20 år, og med næsten tre “sabbatår” i bagagen, føler jeg at jeg burde gå igang med en uddannelse, eller vide hvilken retning jeg skal gå i. Men det gør jeg ikke.

Da jeg blev tresproglig student i 2016, var jeg udmattet, både af skole, lektier, afleveringer, deadlines og havde en spiseforstyrrelse der styrede min hverdag. Alligevel startede jeg straks i fuldtidsarbejde på en lokal restaurant. En dag hvor jeg var træt, kørt over og helt nede at skrabe i asfalten, blev jeg præsenteret for Suhrs Højskole – Madakedemiet. En højskole inde midt i København K, med undervisning i mad og hele den gastronomiske verden. Noget jeg alle dage har haft stor interesse i. Jeg sagde mit arbejde op, og to uger senere stod jeg med de fleste af mine ting inde på Suhrs. Suhrs var et kæmpe frirum for mig. At gå i skole, og nørde i noget jeg interesserer mig for, var så befriende, og spillede en kæmpe rolle i mit forhold til mad.

Efterfølgende var jeg var meget afklaret med, at jeg ikke passer ind i den kasse der hedder ‘Universitet’, og satte ret hurtigt den kasse på hylden. Jeg havde dernæst rettet næsen imod Erhvervsuddannelserne. Jeg startede 2017 ud med at rykke teltpælene op, flytte til Århus, og gå i lære som kok, på en Michelin restaurant. Det var for mig, toppen af kransekagen, og kunne slet ikke blive større. Men efter knap et halvt år, kastede jeg håndklædet i ringen. Jeg var så udmattet, deprimeret, skuffet og ikke mindst virkelig flov over mig selv. Jeg kunne slet ikke være i det, og gik med alle de følelser inde i mig selv, som langsomt åd mig op inde fra. Det var den eneste uddannelse jeg kunne se mig i, og  den skulle jeg bare gennemføre, fordi jeg skulle have mig en uddannelse. Men den uddannelse havde jeg nu droppet ud af! Det var et kæmpe nederlag. Et nederlag som tog mig endnu længere tid, at rejse mig fra. Hvad tænker folk så nu om mig? Er jeg så god nok? Er de to spørgsmål jeg har stillet min psykolog oftest, og det er de spørgsmål jeg bliver ved med at stille.

Uddannelse er en af de ting jeg med stor sikkerhed ved, at jeg bliver spurgt til når jeg er ude til sociale arrangementer. Hvad læser du til? Hvad studere du så? Det gør lige ondt, hvér gang. Jeg bliver så ked af det, helt ind i maven. Jeg bliver ramt af en blandet følelse af ikke at være god nok, og af at være flov over mig selv. Idag skal man helst have et stykke papir, der siger, at jeg er god nok og som siger, at jeg er dygtig og siger at jeg kan mit håndværk. Sådan et papir har jeg ikke. Men kan jeg ikke være god nok alligevel? Som det ser ud lige nu, så har jeg ikke tænkt mig at få et uddannelsespapir. Betyder det så, at jeg aldrig bliver god nok, at jeg aldrig bliver dygtig? Jeg er så træt af at føle mig mindreværdiget. Jeg er så træt af, at være ked af det og flov over, at jeg ikke er startet på en uddannelse. Jeg er træt af, at jeg ikke, uden et uddannelsesbevis, kan sige, at jeg er god nok. Jeg er træt af at prøve på, at finde på en “uddannelsesplan” for at blive taget seriøst. Ja, jeg skammer mig over, at jeg endnu ikke har fundet mig en uddannelse. Men tilgengæld nyder jeg, at laver det jeg elsker hver dag. Dét synes jeg er det vigtigste. Jeg arbejder som bager på et hotel, hvor jeg står for alt bagværk selv. Det er jeg faktisk stolt af, og jeg er faktisk ret god til det!

Alle mine veninder og venner omkring mig er i fuld gang. De er blevet optaget på deres drømmestudie, og har travlt med lektier, afleveringer, deadlines og fredagsbajer. For mig handler det om, at tage så mange erfaringer med i min “rygsæk” som muligt. Jeg har på det seneste modtaget beskeder og mails med ros. Det er noget jeg sætter enormt stor pris på, TAK for det! Men i mange af de beskeder jeg modtager, bliver jeg også spurgt til om jeg er uddannet? Hvor jeg har arbejdet? Eller hvor jeg har stået i lære? Der er ikke noget som gør mig mere ked af det, og usikker på mig selv. Jeg er enormt flov over, at sige jeg ikke er uddannet. Jeg har søgt og søgt efter en uddannelse hvor jeg kunne passe ind, og som var spændende i min optik. Men efter uendelige timer på uddannelsesguiden og endnu flere møder hos min studievejleder, hvor jeg prøver at klemme uddannelser, universiteter, og skriftlige opgaver ned over mit hoved, står jeg stadig uden eventuelt studie. Jeg passer bare ikke ind!

Men nu er jeg stille begyndt at nå til det punkt, hvor jeg ikke vil stresse over uddannelser. Fordi jeg ikke har tænkt mig, at tage en lige nu. Jeg rejser en del rundt i verdenen, og tager små kursuser omkring bagning og mad, for at samle erfaring. Jeg er slet ikke typen, der kan bruge 5 år på, at læse mig til en uddannelse. Det kan jeg mærke på mig selv. Jeg lærer igennem mine hænder ved, at prøve, lave fejl og prøve igen. At lære igennem mine hænder, og prøve ting af på min egen krop, og tilegne mig en viden gennem det, er for mig langt bedre, end at læse i det gennem en bog. Jeg passer ikke ind på universitet. Jeg droppede ud af en erhversuddannelse. Jeg er ikke autodidakt, eller selvudlært. Men jeg har lært fra andre.

Når jeg har en idé til et brød, for eksempel hvordan skorpen skal være, eller hvordan det skal dufte, så studerer jeg det. Jeg prøver indtil jeg forstår, hvordan jeg får den sprøde skorpe der splintre, når jeg skærer igennem det. Eller jeg får den sød-syrlige duft frem i krummen. Jeg prøver mig igennem forskellige smage, dufte, teksturer og hvert af disse delmål følger jeg, indtil jeg forstår det. Jeg prøver, at finde ud af hvilke værktøjer eller fremgangsmåder, jeg skal bruge for at opfylde mine mål. Hvis nogen har delt viden om bagning, studier omkring surdej, eller gæringsprocesser, så har jeg læst det. Jeg tager den tid, det tager for mig, om at forstå, at mestre noget umestreligt.

Om 2 måneder rejser jeg til England, hvor jeg skal undervises af Vanessa Kimbell, i surdejsbagning, fermentering og hvad det gør ved vores krop. Endnu en oplevelse og erfaring til min rygsæk!

Find det du elsker, så føles det ikke som arbejde der skal undgås.

Det har jeg gjort.

Abonner
Giv besked om
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments
Siden benytter cookies for at sikre dig den bedste oplevelse. Ved at bruge siden, accepterer du samtidig brugen af cookies.  Læs mere.