Bløde burgerboller

Nogle ting skal man bare ikke ændre på. En af de ting er burgerboller. Ikke fordi der er noget galt med ‘sunde’ grove burgerboller, men nu er det ikke fordi jeg får burger hver og hver anden dag. Så når vi endelig får burger hjemme, så vil jeg gerne have ægte burgerboller.

En smørblød, sød, gylden brioche burgerbolle, uden fuldkorn, med sukker og smør, sammen med det salte, fede og sprøde i mellem bollen, perfekt. Hjemmebagte burgerboller tager næsten ingen tid, det sætter altså bare prikken over i’et, også smager de langt bedre end dem der ligger i supermarkedet.

img_7883.jpg

Bløde burgerboller 1

Bløde Burgerboller

5 fra 1 stemme
Antal: 12 Boller

Ingredienser

  • 400 g Vand (lunken)
  • 25 g Gær
  • 750 g Hvedemel
  • 40 g Sukker
  • 11 g Salt
  • 50 g smør (Køleskabstemperatur 10-12 grader)
  • 2 Æg ((ét til dejen og ét til pensling)
  • Sesamfrø (til at drysse over)

Instruktioner

  • Start med at veje vand og gær af. Smuldr gæren ned i vandet og bland det sammen til gæren er opløst. Tilsæt mel, sukker og salt og ælt til det er samlet, ca. 5 minutter. Imens du ælter, tilsætter du det bløde smør lidt ad gangen, knæk tilsidst ægget i og ælt dejen til den slipper skålen, det kan godt tage 10 minutter, eller mere. Kom dejen over i en ren skål og lad den hæve tildækket, et lunt sted i ca. 1 time.
  • Drys bordpladen let med mel, og vend dejen herud. Del dejen ud i 10-12 lige store stykker, og spænd burgerbollerne op. Dette gøres ved at tage en af dejstykkerne, og folde enderne ind mod midten, hele vejen rundt og klemme dem sammen, så du får en rund bolle. Læg et sidestykke over bollerne og lad dem hæve lunt, i ca. 30 minutter, og tryk dem herefter med let hånd, lidt flade. Herefter tænder du ovnen på 200 grader, over- og undervarme. Lad dem hæve yderligere 30 minutter. Pensl bollerne med mælk eller et sammenpisket æg, og drys med sesamfrø. Sæt bollerne i ovnen og bag dem i 16 minutter.

Noter

Da bollerne er bagt på gær, er de bedst friskbagte. Men man kan med fordel sprøjte dem med vand, med en forstøver og lune dem ved 180 grader, så bliver de som friskbagte igen.
Burgerbollerne kan fryses! Bag dem eventuelt lidt lysere i afbagningen, ca. 14-15 min. Genvarm dem efter samme metode som ovenfor.
Fik du lavet opskriften?Så ville jeg elske at høre hvordan det gik! Skriv en kommentar her på bloggen, eller tag @rebekkabrokman på instagram.
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Siden benytter cookies for at sikre dig den bedste oplevelse. Ved at bruge siden, accepterer du samtidig brugen af cookies.  Læs mere.