Eftermiddags kaffebrød

Med hånden på hjertet, så kan jeg altid klemme en bolle eller to ned! Hvis man så i oven købet tilsætter en kop kaffe og sætter en skål smør på bordet … ja tak.

Jeg er da også en af de slags mennesker som elsker at invitere min familie eller venner over til en lille eftermiddags anretning og derfor er denne opskrift kommet til. Jeg håber du vil dele den med dine eftermiddagskaffe gæster. Pas på jer selv derude, og rigtig good dag til jer.

Eftermiddags kaffebrød 1
Eftermiddags kaffebrød 2

Eftermiddags kaffebrød

No ratings yet

Ingredienser

  • 760 + 50 g Vand
  • 250 g Ølandshvedemel (Fuldkorn)
  • 250 g Ølandshvedemel (Sigtet)
  • 500 g Hvedemel
  • 250 g Surdej
  • 25 g Salt

Instruktioner

Dag 1

  • Start med at fodre din surdej og kom den herefter på et rent glas. Det tager ca 4-5 timer for surdej om at blive klar, alt efter temperatur. Prøv at ramme en temperatur der svarer til lillefingervarm. Når din surdej er klar kan den bestå en flydetest*
  • Vej de 760 g vand af i en stor skål. Tilføj surdejen og opløs den i vandet. Herefter vejer du melet af og blander det sammen med vandet, til der ikke er mere tørt mel. Dejen vil være tung og kompakt, men det er helt i orden. Lad blandingen hvile i 15-20 minutter, denne hvile periode dejen har her kaldes Autolyse.
  • Når dejen har stået og hvilet, stoppes autolysen ved at der æltes salt i dejen. Kom de restende 60 g vand og salten i dejen. Ælt herefter dejen, enten på maskine eller i hånden, til du har en glat og smidig dej. Jeg vil anbefale dig at gøre det i hånden, så du for en god føling med dejene og hvordan de mærkes gennem æltningen. Jeg bruger en stor skål og løfter skraber dejen og ad skålens sider, ellers bruger Richard Bertinets Metode: Slap and fold. Det gør jeg indtil dejene er flotNår de 15 min. er gået skal det første sæt Stræk og fold laves. Herefter skal der laves tre foldninger per. 30 min. Gentag foldningen efter 30 min.
  • Når det sidste stræk og fold er lavet vendes dejen ud på bordet. Del dejen i to med en dejdeler og preshape den ene halvdel. Den anden halvdel kommes i en beholder med låg eller et fugtigt klæde over. lad den preshapede dej hvile i 20 min.
  • Nu skal den preshapede dej formes. Først gøres den hævekurv klar. Den skal fores med glutenfri mel, jeg bruger som regel rismel, havregryn malet til mel eller majsmel. Start med drysse mel udover din bordplade, så dejen ikke hænger fast! Vend dejen og ”åben” den flat ud på bordpladen. Form ved først at tage de to nederste hjørner halvvejs op, så tager du de nederste dele af siderne og folder ind over hinanden, så den mid-øverste del, også tager du toppen og folder ned til bunden. Spænd dejen op ved at køre den forsigtigt tilbage imod brodpladen, og kom den i hævekurven. Lad den hvile i hævekurven i ca 10 min. og kom herefter dejen og skålen med den anden halvdel i køleskabet til næste dag.

Dag 2

  • Start med at tænde din ovn på 250 grader varmluft med en stor støbejernsgryde i. Forvarm ovnen i en time, så gryden bliver helt gennemvarmet. Vend dejen ud på et stykke bagepapir, og fjern hævekurven, og drys med mel og snit brødet, hvis du vil det. Tag den varme gryde ud af ovnen og kom brødet ned i gryden, læg låget på igen og bag brødet i 20 minutter med låget på.  Skru ovnen ned på 230 og tag låget af, og bag brødet yderligere 20 minutter. Tjek om brødet er færdigt ved at tage kernetemperaturen, hvis det er over 98 grader er det færdigt, eller bank på bunden – hvis det lyder hult er det færdigt.
  • Herefter bages bollerne. de skal bages ved samme temperatur, altså 230 grader varmluft. Del dejen i boller og vend dem i fuldkorns mel over for et fint, rustik udtryk. Kom dem på et stykke bagepapir. Kom bagepapiret med bollerne i ovnen og bag dem i ca. 12-15 minutter, gerne med dampskud. Hold øje med dem, da ingen ovne bager ens! Køl bollerne af og nyd.

Noter

* FLYDETEST: Når din surdej er klar kan den bestå en flydetest. Tag en kop eller skål og fyld den op med vand. Tag en våd teske og kom en tsk surdej op i vandet. Flyder den er den klar til at blive bagt med. Flyder den ikke, skal den stå lidt endnu.
Fik du lavet opskriften?Så ville jeg elske at høre hvordan det gik! Skriv en kommentar her på bloggen, eller tag @rebekkabrokman på instagram.
Abonner
Giv besked om
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments
Siden benytter cookies for at sikre dig den bedste oplevelse. Ved at bruge siden, accepterer du samtidig brugen af cookies.  Læs mere.