Hurtig Surdejspizza
Glem alt om alle andre pizzabunde du har tygget dig igennem. Når først du har spist surdejspizzaer, så er der ingen vej tilbage. Og dog for er det ikke tidskrævende? Skal det ikke laves dagen før? Det bliver ofte lidt uoverskueligt, men det behøves det altså ikke. Selvfølgelig har dejen langt mere smag, når den har hvilet i over 48 timer. Men jeg vil vove den påstand, at du ikke vil tænke over det med denne. En surdejspizza, på den hurtige måde.


Hurtig Surdejs pizza
Ingredienser
- 305 gram Vand
- 15 gram Olivenolie
- 150 gram Surdej (Aktiv)
- 500 gram Hvedemel (Type 00)
- 11 gram Salt
Instruktioner
- Start med at fodre din surdej så den er klar til at bage med.
- Find en skål og kom alle de afvejede ingredienser i skålen. Bland ingredienserne godt sammen til det er homogent. Det skal ikke være glat, og må gerne være en klistret masse. Dæk dejen til og lad den hvile i 1 time.
- Efter dejen har hvilet, og melet har fået lov til at absorbere vandet og salten, skal dejen æltes i et par minutter til den er glat og smidig. Kom dejen over i en ren skål og lad den hæve i minimum 4-5 timer, uden fold. Den skal have hævet 30-50% i volumen.
- En time før du skal bage pizzaerne, tændes ovnen med varmluft på højeste temperatur med bagestål/sten/plader i ovnen. På et let drysset bord, vendes dejen ud, og deles i to til tre lige store dele. For-form dejen ligesom hvis du skule spænde en brøddej op. Form pizzabundene og læg dem på et bagepapir. Kom din favorit topping på, og bag dem til de er lækre gyldne.
Noter
Mit yndlings fyld til min surdejspizza er: Tomatsauce, løg, frisk bøffelmozzarella, som bages i ovnen. Derefter topper jeg gerne med grillede squash, eller auberginer, frisk rucola og parmesanost! En anden god kombi er at smøre den med creme fraiche og hvidløgsost, ca. 2 spsk, også toppe med rødløg inden den bages .. nøj for en lækker kombination.

