Ølandsbrød
Glæden når du står med dit eget, friskbagte surdejsbrød gør det så meget værd! En helt sprød skorpe, der nærmest splinter, når jeg skærer gennem den. Duften af nybagt lunt brød, der dufter helt forskelligt afhængigt af hvilke melsorter, jeg bruger. En luftig krumme, der er en smule sej, når jeg bidder i den.
Min yndlings kornsort må klart være hveden. Den er stærk og standhaftig, har en flot kraftig aske med flotte fede kerner. Specielt inde for den gruppe syntes jeg man skal ligge mærke til ølanshveden, hvis man altså kigger med brødbageøjne. Ølandshvede er en gammel hvedesort, der har et højt proteinindhold. Det høje protein/glutenindhold det skønneste, luftige og saftige brød. Mel af ølandshvede giver lækre brød med en kraftigere smag end almindelig hvedemel og kombineret med surdejen, giver det en dejlig sprød skorpe med massere af smag.
Dette brød vakte stor interesse på min instagram, hvilket jeg godt kan forstå! Dette er min allerbedste opskrift. Den kan varieres på utal af måder, men jeg laver den ofte efter denne model.

Ølandsbrød
Ingredienser
- 700 + 50 gram Vand
- 200 gram Surdej (Aktiv)
- 500 gram Ølandshvedemel (Fuldkorn)
- 500 gram Ølandshvedemel (Sigtet eller fintmalet)
- 22 gram Salt
Instruktioner
- Start med at måle 700 g vand af i en skål, og kom surdejen heri. Bland og opløs surdejen i vandet med dine hænder. Herefter vejer du melet af og blander det sammen med vandet, til der ikke er mere tørt mel. Dejen vil være tung og kompakt, men det er helt i orden. Lad blandingen hvile i 40-60 minutter.
- Efter dejen har hvilet måler du 50 g vand og de 22 g salt af, og masserer/kram det ind i dejen. Herefter folder du dejen, og lægger det over i en ny ren skål. Lad dejen hæve 20-30 minutter ved stuetemperatur. Fold dejen igen, og lad den hæve yderligere 30 minutter, hvorefter du folder dejen igen. Lad dejen hæve 1 time og fold den Lad den hæve igen.
- Når dejen har hævet i fire timer, vendes den ud på et let meldrysset bord. Dejen skal nu for-formes. Brug en dejdeler eller bordskraber til at forme dejen i en rund cirkel. Lad dejen hvile i 30 minutter, hvorefter du former dejen igen, og kommer den i en hævekurv. Jeg lægger et hør sidestykke i min hævekurv, der er drysset med en smule rismel – så hænger dejen ikke fast. Lad dejen slappe af i 1,5 time, og sæt den til at koldhæve i køleskabet natten over.
Dag 2:
- Tænd ovnen på 250 grader alm. ovn med en bagesten eller bagestål i, og lad det varme op indtil ovnen er klar eller ca 30-45 minutter. Vend dejen ud på en bagespade, og fjern sidestykket, og drys med mel eller snit brødet, hvis du vil det. Bag brødet i 30 minutter. Skru ovnen ned på 230 og bag brødet yderligere 10-15 minutter. Tjek om brødet er færdigt ved at tage kernetemperaturen, hvis det er over 98 grader er det færdigt, eller bank på bunden – hvis det lyder hult er det færdigt. Lad brødet køle af og nyd.



