Ramsløgs Baguette

Vi kender alle til hvidløgsflutet. Det der helt hvide flute du kan købe for en flad 20’er i hvilken som helst supermarked. Netop den har jeg valgt at udfordre og den har fået en over nakken med kvaliteten, smagen og ikke mindst udseendet. Ligenu bugner det med ramsløg ude i den danske natur, og med denne Corona Lockdown. er der ingen dårlige undskyldinger for ikke at komme ud og plukke favnen fuld, så du kan komme hjem og bage disse nemme baguettes der vil opgradere enhver grillaften! Afsted med dig.

Du finder min opskrift på almindelige Baguettes her


Til 2 baguettes

Ramsløgs Baguette 1

Ramsløgs Baguette

5 fra 4 stemmer
Antal: 2 brød

Ingredienser

  • 305 gram Vand
  • 100 gram Surdej (Aktiv)
  • 495 gram Hvedemel
  • 11 gram Salt
  • 250 gram Smør (blødt)
  • Skallen fra en hel citron
  • 30 Ramsløgsblade

Instruktioner

  • I en blender, minihakker eller foodprocessor blendes smør, skallen fra en citron og ramsløgsbladene sammen, til en nogenlunde homogen masse og giv den et nip salt og smag den til.
  • Start med at fodre din surdej så den er aktiv og klar.
  • Find en skål og kom alle de afvejede ingredienser i skålen. Bland ingredienserne godt sammen til det er homogent. Det skal ikke være glat, og må gerne være en klistret masse.  Dæk dejen til og lad den hvile i 1 time. Du vil bemærke nu, at der er en lav vandprocent i denne dej (omkring 65% i forhold til mængden af mel). Det gør dejen lettere at håndtere senere hen, når baguettesene skal formes og snittes.
  • Efter dejen har hvilet, og melet har fået lov til at absorbere vandet og salten, skal dejen æltes i et par minutter til den er glat og smidig. Kom dejen over i en ren skål og lad den hæve i 2-4 timer, uden fold, afhængigt af temperaturen. Den skal have hævet 30-50% i volumen.
  • På et let drysset bord, vendes dejen ud, og deles i to lige store dele. For-form dejen til et rektangel og lad den slappe af i 20 min. Spræd/stræk dejen let, og blidt ud til en firkant, o fold den som en aflang konvolut, læg den med åbningen ned mod bordsiden, så du har en glat overflade. Gentag med det andet stykke. Lad dejen hvile til den slapper af og er afspændt igen, ca. 20-45 minutter.
  • Tag din dejdeler, og vend dejen om så du står med åbningen. Smør halvdelen af det bløde ramsløgssmør ud i midten af dejen. Fold den ene langside 2/3 over, lidt af gangen, og pres let ned for at “sy dejen sammen” imens. Drej forsigtigt dejen en halv omgang, og gør det samme bare hele vejen over til modsatte side denne gang. Rul blidt dejen ud, og læg den på en bageplade med bagepapir. Gentag med det andet stykke. Dæk dejen til med et varmt dampende stykke, jeg brugte et hørstykke, men du kan sagtens bruge et almindeligt sidestykke. Lad det hæve i 1-2 timer, og fjerne stykket 30-60 minutter før det skal bages (det hjælper med at tørre dem lidt ud, så de bedre kan snittes), og tænd din ovn på 230°C.
  • Snit og sæt brødet i ovnen, smid en kop vand ind, og luk ovnen med det samme! Åbn ovnen efter 15 minutter, roter bagepladen og bag dem 15 minutter mere.
Fik du lavet opskriften?Så ville jeg elske at høre hvordan det gik! Skriv en kommentar her på bloggen, eller tag @rebekkabrokman på instagram.
Abonner
Giv besked om
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments
Siden benytter cookies for at sikre dig den bedste oplevelse. Ved at bruge siden, accepterer du samtidig brugen af cookies.  Læs mere.