Surdejs Rundstykker

I weekenden må morgenmaden gerne være lidt mere lækker end i hverdagen. Derfor bager jeg altid hjemmebagt brød, som vi kan nye lørdag og søndag morgen. Denne gang fik min kæreste lov til at bestemme, at vi have hjemmebagte rundstykker, til hans store glæde og til min knap så store fornøjelse.

En af de største værdier jeg har fået med hjemmefra er, at vi altid har spist sundt. Min mor har altid været god til at lave det meste selv, brød, pålæg, granola til morgenmaden, og min søster og jeg har altid været med på sidelinjen. Det har gjort, at jeg føler mig enormt oplyst omkring mad og fødevarer, og at jeg nu kan tage mine egne selvstændige valg omkring min kost, og have belæg til hvorfor jeg har taget de valg jeg har. Det er jeg min mor, evigt taknemmelig for!

Min søster og jeg er opvokset med, at man spiser en sund og soild morgenmad. Så har der i weekenden været plads til hjemmebagte boller, eller måske rundstykker hvis det stod til min far. Men det er ikke en ting jeg har taget med mig, fordi:

  1. Jeg er faktisk ikke særlig vild med rundstykker.
  2. Tanken om at fylde kroppen med bleget hvidt smagløst pulver (aka HVID gluten hvedemel) lige fra morgenen af, kan jeg simpelthen ikke lide.

Men min kæreste derimod. Han elsker rundstykker, og synes, at det er en af de bedste måder at få morgenmad på, i weekenden. Han er vokset op med rundstykker, og formiddagskaffe. Bevares, jeg nyder og holder så meget af vores weekend morgener, med Mads og Monopolet, nybagt surdejsbrød og kaffe. Men er det med rundstykker, så tager jeg noget rugbrød.

Surdejs Rundstykker 3

Surdejs Rundstykker

4.50 fra 2 stemmer

Ingredienser

  • 450 g Vand
  • 150 g Surdej (Aktiv)
  • 150 g Ølandshvedemel
  • 450 g Hvedemel
  • 13 g Salt
  • Mælk eller æg til pensling
  • Birkes

Instruktioner

  • Kom alle ingredienserne i en skål og ælt det længe og godt til dejen bliver glat og har dannet et stærkt glutennet. Regn med at skulle ælte i 10 min. Kom dejen over i en ren skål. Fold dejen ind mod midten hele vejen rundt.  Lad dejen stå tildækket ved stuetemperatur i 45-60 minutter hvorefter du folder dejen endnu en gang. Lad dejen stå ved stuetemperatur i yderligere 1-2 timer. Stil herefter dejen på køl natten over.
  • Tænd ovnen på 250 grader over/under varme med en bagesten eller bageplade i. Vend dejen ud på bordet og lad den temperere, mens ovnen varmes op. Form dejen til rundstykker ved at dele den i 10-12 stykker. Lav en lille skål med mælk eller et sammenpisket æg og en skål med birkes, og dyp dem. Eller pensl rundstykkerne og drys birkes over. Kom rundstykkerne på bagepapir og sæt dem i ovnen. Smid en kop vand ind og luk ovndøren med det samme. Bag rundstykkerne i 12-15 minutter til de er godt gyldne. Lad dem køle af på en rist og nyd.
Fik du lavet opskriften?Så ville jeg elske at høre hvordan det gik! Skriv en kommentar her på bloggen, eller tag @rebekkabrokman på instagram.

Tag mig gerne med #rebekkabrokman på Instagram hvis du bruger mine opskrifter. Jeg nyder at modtage, og se billeder fra jer der følger med.

Abonner
Giv besked om
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments
Siden benytter cookies for at sikre dig den bedste oplevelse. Ved at bruge siden, accepterer du samtidig brugen af cookies.  Læs mere.