Knækbrød af Surdejsrester
Jeg kan godt lide ideen om, ikke at smide mad ud. Derfor er jeg begyndt at gemme den del af surdejen, jeg kasserer, når jeg fodre min surdej. Når der så er samlet nok sammen, bruger jeg resterne til at bage surdejsknækbrød af. Det er supersundt, smager så skønt og kan varieres alt efter, hvad man lige har ved hånden.


Reklamelinks er markeret med*

Knækbrød af Surdejsrester
Antal: 1 plade
Ingredienser
- 3-4 dl Surdejsrester
- 5 g Salt
- Korn, frø og kerner til at drysse over.
Instruktioner
- Tænd ovnen på 180 grader alm. ovn. Kom et stykke bagepapir på en bageplade. Rør surdej sammen med salten, og fordel det tyndt (!) ud på bagepapiret. Bliver det spredt for tykt ud bliver det ualmindeligt sej, og er ikke til at bide over. Drys med frø, korn og kerner, alt efter hvad du har i køkkenskabet. Jeg brugte en rest af noget hjemmelavet dukkah, som gav en dejlig varm smag. Prik i dejen med en gaffel, så undgår du, at knækbrødet hæver op. Bag knækbrøddet i 45 minutter, eller til det er helt sprødt. Afkøl knækbrøddet på en rist, før det brækkes i mindre stykker, og spises med en tykt lag smør … eller lægges i en lufttæt beholder, hvor de sagtens kan klare sig en uge.
Fik du lavet opskriften?Så ville jeg elske at høre hvordan det gik! Skriv en kommentar her på bloggen, eller tag @rebekkabrokman på instagram.