Start med at fodre din surdej så den er klar til at bage med.
Find en skål og kom alle de afvejede ingredienser i skålen. Bland ingredienserne godt sammen til det er homogent. Det skal ikke være glat, og må gerne være en klistret masse. Dæk dejen til og lad den hvile i 1 time.
Efter dejen har hvilet, og melet har fået lov til at absorbere vandet og salten, skal dejen æltes i et par minutter til den er glat og smidig. Kom dejen over i en ren skål og lad den hæve i minimum 4-5 timer, uden fold. Den skal have hævet 30-50% i volumen.
En time før du skal bage pizzaerne, tændes ovnen med varmluft på højeste temperatur med bagestål/sten/plader i ovnen. På et let drysset bord, vendes dejen ud, og deles i to til tre lige store dele. For-form dejen ligesom hvis du skule spænde en brøddej op. Form pizzabundene og læg dem på et bagepapir. Kom din favorit topping på, og bag dem til de er lækre gyldne.
Noter
Jeg bager næsten altid 2 pizzaer af gangen. En i anden øverste række og en i den nederste/anden nederste række. Den nederste skal altid lige have to-tre min. mere. Husk dog at bage på varmluft!