Go Back Email Link
+ servings

Hurtige Boller

5 fra 1 stemme
Antal: 12 Boller

Ingredienser

  • 460 g Vand (lunken, ca. 38 grader)
  • 13 g Gær ((Se noten hvis du vil koldhæve dejen))
  • 40 g Surdejsrester (eller A38)
  • 3 spsk Birkes
  • 225 g Hvedemel (Fuldkorn)
  • 375 g Hvedemel
  • 12 g Salt

Instruktioner

  • Hæld vand, gær og surdejresterne eller A38 i en skål og opløs det ved at røre rundt. Kom de resterende ingredienser i, og ælt dejen til den er glat og slipper bordpladen. Jeg ejer desværre ingen røremaskine, men jeg æltede dejen i ca. 10 minutter efter bertinets metode. Lad dejen hæve tildækket ved stuetemperatur i 1,5 time. Når du har en time tilbage af hævetiden tændes ovnen på højeste temperatur, over/undervarme, med et bagestål eller bagesten i. Min ovn går til 275 grader.
  • Vend dejen ud på et let meldrysset bord og skær dejen i ca. 12-15 stykker. Undgå at arbejde for meget med dejen. Brug en spartel til at forme bollerne, og spænde dem nænsomt op. Kom bollerne på bagepapir og bag dem ved højeste temperatur i ca. 10-15 minutter til de er godt gyldne. Afkøl på en rist og nyd.

Noter

Hvis du gerne vil have friskbagte boller til morgenmad, kan du koldhæve dejen natten over. Skær gærmængden ned til 3-5 gram og følg ellers opskriften. Lad dejen hæve tildækket i køleskabet natten over. Tag den ud om morgenen og lad den temperere mens du varmer ovnen op ca. 1 time ved stuetemperatur, så gæren får lov til at blive aktiv.
Fik du lavet opskriften?Så ville jeg elske at høre hvordan det gik! Skriv en kommentar her på bloggen, eller tag @rebekkabrokman på instagram.