Du kan godt bage dine fastelavnsboller dagen efter. Læg de bollerne på en bageplade med bagepapir og læg et fugtugt viskestykke over, så dejen ikke udtørrer. Stil bollerne i køleskabet natten over. Tag bollerne ud af køleskabet 2,5 time før de skal bages, og placer bollerne på 1-2 bageplader (alt efter hvor mange du bager) med bagepapir. Dæk bollerne med et viskestykke, og lad dem efterhæve ved stuetemperatur i 2,5 time.
Pensl bollerne med et sammenpisket æg, og bag en plade af gangen ved 200 grader traditionel ovn i 16-18 min. Sørg for at bollerne er helt gennembagte og gyldne både på toppen, siderne og i bunden.
Lad bollerne køle helt af inden de fyldes med skum og lemoncurd.