Eksklusiv workshop med Cocktailers og Brokmans
Pladser tilbage: 28 stk.
Gå efteråret og vinteren i møde med en eksklusiv og sanselig aften, når Cocktailors og Brokmans inviterer indenfor til en inspirerende cocktailworkshop.
Her får du mulighed for at komme helt tæt på cocktailens verden og lære, hvordan du selv kan skabe velbalancerede og imponerende cocktails derhjemme. Under kyndig vejledning af Kaspar fra Cocktailors bliver du introduceret til forskellige teknikker, metoder og tricks gennem 4 nøje udvalgte cocktails – med Brokmans som en central del af oplevelsen.
Mens shakerne arbejder, serveres der løbende eksklusive snacks fra køkkenet, nøje udvalgt til aftenens cocktails. Snacks, som både kan nydes på aftenen og inspirere dig til, hvad du selv kan servere til julefrokosten, nytårsaften eller næste gang, du vil forkæle dine gæster lidt ekstra.
Som en helt særlig del af aftenen får du desuden mulighed for at købe udvalgte ingredienser og sirupper med hjem, så du kan genskabe aftenens cocktails i dit eget køkken og imponere venner og familie.
Så tag din makker, vennegruppen eller et par gode cocktailentusiaster under armen, og glæd jer til en eksklusiv aften fyldt med smag, teknik, inspiration og naturligvis rigtig gode cocktails.
Workshoppen er den 30 oktober fra 19-21:30
Prisen er inkl. drinks og snacks